Ved udskiftning af vandmåler:
Det er grundejerens ansvar at sørge for at installationerne kan tåle udskiftning af vandmåler. Selve vandmåleren er Galten Vandværks ejendom. Den øvrige vandinstallation på ejendommen er ejerens ansvar.
Inden vi kommer på besøg, er det derfor dit ansvar at sørge for, at der kan lukkes for vandet, og at der ikke er tæring på rørene. Hvis din vandinstallation ikke er i orden, skal du få en autoriseret vvs-installatør til at reparere installationen. Dette arbejde udføres ikke af vandværket.
Ligeledes er det dit ansvar, at sørge for plads omkring måleren, når denne skal udskiftes. Vaskemaskiner, møbler o.a. skal derfor flyttes inden vi kommer for at skifte måleren.


Forbrugerportal:
Det er først i forbindelse med du har fået opsat den nye vandmåler, du har mulighed for at benytte dette system, vi udskifter vandmålerne i Galten løbende, så hurtigt vi har mulighed for det.
Du kan følge dit forbrug time for time, uge for uge, måned for måned og år for år. Det giver dig et indsigtsrigt overblik over hvornår og hvor meget vand du bruger. Det kan koste mange penge at have et toilet der løber, et sprunget rør eller bare en udendørs vandhane der ikke er lukket efter brug. Derfor giver systemet dig besked med en alarm (bl.a. lækagealarm), hvis der er kontinuerligt forbrug i 24 timer på din installation. OBS: Alarmfunktionen er alene et hjælpemiddel.

Ved at tilmelde sig Målerportalen, kan du som forbruger få direkte adgang til data fra din vandmåler.
Opsætning: se vedledning her
Når Appén er etableret, kan du følge med i forbruget på timebasis. Og du har mulighed for selv at opsætte alarmer, under ”Notifikationer” – ”Indstillinger” - ”Lækage” & ”Pludseligt højt forbrug”.


Forklaring ved lækagealarm:
Denne alarm betyder at der har været et kontinuerligt vandforbrug i 24 timer eller mere. Årsagen kan være at der er et toilet eller en vandhane der løber. Det kan også skyldes at der er hul på vandrør inde på adressen (efter vandmåleren) eller hul umiddelbart efter vandmåleren.
Nogle former for lækage kan bevirke, at der er et forbrug på 0 liter i f.eks. 2 minutter ud af en time – i denne situation starter måleren desværre med en ny optælling for at nå 24 timer – den type lækager, hvor der er denne stilstand vil derfor ikke aktivere målerens lækagealarm. Lækagealarmen er derfor ikke en 100% sikkerhed for, at der ikke er en lækage i dit hus.
Du skal kontakte en autoriseret VVS-installatør, hvis du har brug for hjælp til at løse problemet. Det er ikke noget vandværket kan hjælpe dig med.